Om Københavns Cirkus Klub |
![]() Køb dit jongleringsgrej her |
||
|
#Vedtægter for foreningen Københavns Cirkus Klub, KCK + oversigt over den siddende bestyrelse. Der var engang en hel almindelig mand. som senere skulle vise sig at være ret så usædvanlig. I 1979 købte han en ethjulet cykel, idet han havde udtænkt den snedige plan at forære sin 5 årige datter en som hun kunne lege med, når de skulle på ferie på Bornholm, og så han selv imens kunne ligge uforstyrret på stranden, og læse sine bøger. Der var næppe gået mere end 5 minutter efter overrækkelsen af gaven, før hans datter Catjaya med høj stemme forkyndte at en sådan cykel kunne hun så absolut IKKE køre på og i øvrigt var den alt for stor. !!!......."Du kan selv prøve ,far." var hendes sidste ord, inden hun temmelig uinteresseret forlod pladsen. Nu måtte jeg til min stor irritation prøve kunsten. Det
var hverken let eller særlig behageligt, mest af alt mindede det
mig om middelalderens tortur bukke, dem hvor man bliver opsat tværs
over en bjælke med store tunge lodder i benene. Jeg knoklede som
besat med bare at få mig selv op og sidde stille et øjeblik,
men hver gang faldt jeg hurtigt ned. 3 dage senere vågnede jeg op i sengen, hævet, rød, hudløs og delvis lammet imellem benene, helt oppe fra skridtet og ned til knæene. Jeg kunne kun med meget besvær komme ud af sengen, og gå .....det var totalt umuligt. Dette føltes værre, end hvad jeg nogensinde tidligere havde prøvet af smerte ... jeg var omtåget og befandt mig i en stærk beruset, euforiserende tilstand, hvis eneste lindring syntes at være mere børnepudder. Som månederne gik blev det noget lettere og med ankomsten af foråret 1980, unicyklede farmand uden besvær hen over græs, grus, sten og asfalt. Måske ikke helt så elegant som en gazelles spring hen over steppen, men snarere noget som lignede en blækspruttes forsøg på enarmet linegang.! Da efteråret kom, føltes alt helt anderledes.! Ved begyndelse af året 1982 havde jeg lært flere børn at unicykle og vi besluttede at starte en lille klub. Først kaldte vi den Dansk Unicykel Union, meget senere Københavns Unicykel Klub, en lands-dækkende altfavnende organisation, hvis overordnede mål var og stadig er, at udbrede interessen for den ethjulede cykelsport / kunst. Vi optrådte på strøget, fik små jobs på forskellige børne- og ungdomsinstitutioner og nu kaldte vi os Cirkus ChangHigh. Fritidslovgivning gav os mulighed for at låne en offentlig gymnastiksal og hele vinteren trænede vi hver lørdag og søndag. Mange drenge og piger blev medlemmer og årene gik. Den ethjulede cykel sport spredte sig til utallige institutioner og tusindvis af børn stiftede bekendtskab med den ethjulede cykelkunst. KUK afholdt ligeledes i 1982 sit første RUNDETÅRN UNIRACER RALLY, Rundetårn op & ned på en ethjulet cykel. I 1984 afviklede vi landets første Danmarksmesterskab og tog samtidig kontakt til Tyskland,Holland, USA og Japan.
Den ethjulede cykels stabiliserende og ergo-dynamiske stimulering af de 2 hjerne halvdele fremmer en harmonisk fysisk og psykisk udvikling hos børn. Det er min opfattelse, at såfremt samfundet satsede mere på kreative fag, contra de materielle, ville kriminalitet, narkomani, sindssygdomme og andre typer af personligheds forvrængninger blive markant formindsket. Lige som jeg mener at en stimulering eller beskæftigelse af børn, uden at sætte dette ind i en større immateriel sammenhæng kun frembringer selvhøjtidelige egoister der mangler forståelse for deres egen plads i en større sammenhæng. Ethjulet cykling og jonglering er ikke et universal middel mod åndelig og spirituel reducering, men en ud af flere måder, hvorved vi, samfundets "fornuftige voksne" kan ændre og forebygge fremtidens problemer for vores børn. Børn har brug for viden i ordets bogstaveligste forstand. Viden
om alt, hvad der vides noget om. Viden er som værktøj, der
kan bruges, når der er brug for det. Børn, hvis viden er
mangelfuld, bliver ufuldstændige og umodent 2. At unicykle i dag kan siges under følgende motto: Alt hvad du gør på 2 ben, gør vi på et hjul..
![]() |
|