Vedtægter for foreningen Københavns Cirkus Klub, KCK.
Bestyrelsen pr. 28.4.08
§ 1.
Navn og Hjemsted:
Foreningens navn er "Københavns Cirkus Klub", KCK.
Foreningens hjemsted er Københavns kommune
Medlem af DGI Storkøbenhavn og Byens Børn København
§ 2.
Foreningens formål er: At udbrede kendskabet, kunsten og lysten til at køre på ethjulet cykel, at jonglere, at kaste med knive, at skyde med bue og hermed beslægtede aktiviteter samt at formidle information og viden samt adgang til træningslokaler. .
At indgå i det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde med udgangspunkt i levende
skabende cirkusaktiviteter og i et forpligtende fællesskab, at styrke og udvikle børn, unge,
og voksne i de omhandlende kunsteriske, idræts- og sportlige aktiviteter.
§ 3.
Medlemskab
Stk.1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst til at arbejde for foreningens formål.
Stk.2. Man kan optages som aktivt eller passivt medlem. Kun aktive medlemmer modtager
træning.
Stk.3. Indmeldelse sker ved indbetaling på Nordea Bank konto: reg.nr. 5501 konto 5369-133-375 Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent. Ved indmeldelse skal oplyses navn, adresse, fødselsdag og år.
Stk.4. Aktive medlemmer har, i en periode, mulighed for hjemlån af foreningens udlåns materiale, ifølge aftale med træner. Materialet afleveres i samme stand, som det blev udlånt.
Stk. 5. Udmeldelse kan ske ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem med virkning fra
medlemsperiodens udløb.
Stk. 6. Nye medlemmer betaler først efter en prøveperiode på 3 uger.
Stk.7. Medlemsskab for børn under 18 år kræver et passivt medlemsskab af en af for
forældrene.Dette er inkluderet i medlemskabet og udgør 15.kr. af kontigentet.
§ 4.
Kontingent
Stk. 1. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert regnskabsår.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 2. Hvis kontingent ikke betales rettidigt, rykkes 1 gang for betaling og efter 3 måneders
restance ekskluderes medlemmet skriftligt.
Ny optagelse kan ske ved betaling af restance og medlemskontingent.
§ 5.
Udelukkelse og eksklusion
Stk. 1. Træner er i samråd med bestyrelsen berettiget til at bortvise et medlem fra klubtræning,
Ingen er berettiget til, på egen hånd, at bortvise et medlem. Øvrige medlemmer uden for bestyrelsen kan indstille et andet medlem til bortvisning via henvendelse til bestyrelsen, som herefter træffer en beslutning.
Stk. 2. En varig eksklusion af et medlem skal ske ved afstemning på et bestyrelsesmøde, hvor
bestyrelsen er beslutningsdygtig jf. §8 Stk. 2. En varig eksklusion må kun vedtages såfremt dermindst 3 gange tidligere, klart og tydeligt, er henstillet til medlemmet om at opretholde den normalt gode ro og orden der er påkrævet.
En sådan eksklusion, som må anses for at være sidste udvej, skal meddeles medlemmet skriftligt.
Det ekskluderede medlem har ret til at tale sin sag ved næstkommende generalforsamling.
Generalforsamlingen tager da stilling til om ekskluderingen skal fortsættes.
§ 6.
Ordinær generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Foreningen afholder ordinær generalforsamling en gang om året i februar eller marts måned
og indkaldes med mindst tre ugers varsel med angivelse af dagsorden ved brev / email / direkte til
medlemmerne.
Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer over 14 år, der
senest 1 måned forinden har betalt forfaldent kontingent. Derudover har én forælder pr. husstand
stemmeret for medlemmer under 14 år.
Stk. 4. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 5. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved brev / email eller direkte til
medlemmerne.
Stk. 6. Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:
-Valg af ordstyrer og referent
-Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
-Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år, til godkendelse.
-Behandling af indkomne forslag
-Næste års budget, til godkendelse. (Herunder fastsættelse af kontingenter)
-Valg til bestyrelse
- Formand (i ulige år)
- Næstformand (i lige år)
- Bestyrelsesmedlemmer (Mindst 3)
- 2 bestyrelsessuppleanter
- 1 revisor
- 1 revisorsuppleant
-Eventuelt
Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer og revisor vælges for en toårig periode, suppleanter vælges for enetårig periode. Formand er på valg i ulige år og kasserer er på valg i lige år.
Stk. 8. Foreningens regnskab bliver udsendt sammen med invitationen
Stk. 9. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal skriftligt være
formanden i hænde senest en måned før generalforsamlingen afholdes.
Stk. 10. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest en måned før generalforsamling afholdes.
Stk. 11. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved personvalg anvendes simpelt flertal.
Stk. 12. Der tages beslutningsreferat fra generalforsamlingen.
Stk. 13. Formand, kasser og mindst et bestyrelses medlem skal være over 18 år på
generalforsamlingsdagen. Øvrige medlemmer er valgbare når de er over 14 år generalforsamlingsdagen. Revisor og revisor suppleant skal være 18 år på generalforsamlingsdagen.
Stk. 14. Bestyrelsen konstituerer sig straks efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær (fjernes).
§7
Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker dette, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af dagsorden.
Stk. 2. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 3 uger efter begæringens modtagelse. Ekstraordinær generalforsamling varsles 2 uger før afholdelse via brev / email, direkte til medlemmerne. Dagsorden kan afhentes, af alle medlemmer, mindst 1 uge før - til træning.
Stk. 3. Kun punkter på dagsorden kan behandles.
Stk. 4. Beslutningsproces er som på ordinær generalforsamling.
§8
Bestyrelse
Stk. 1. Bestyrelsen varetager den daglige drift af klubben og tilrettelægger selv den interne
arbejdsfordeling.
Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er til stede.
Stk. 3. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for foreningens aktiviteter og er ansvarlig over for generalforsamlingen.
Stk. 4. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov dog mindst 4 gange pr. år. Bestyrelsesmøder
indkaldes af formanden med mindst en uges varsel med angivelse af dagsorden.
Stk. 5. Bestyrelsesmøde skal afholdes såfremt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer ytrer ønske herom.
Fra alle møder tages der beslutningsreferater.
Stk. 6. Ikke personfølsomme referater er tilgængelige for medlemmer på generalforsamlingen.
Stk. 7. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående
opgaver. Formanden eller et andet medlem fra bestyrelsen kan (uden stemmeret) tiltræde alle, I Københavns Cirkus klub’s nedsatte udvalg.
§9
Tegningsregler og hæftelse
Stk. 1. Over for de offentlige myndigheder repræsenteres foreningen af formanden eller
næstformanden.
Stk. 2. Tegningsret har formand og kasserer i forening.
Stk. 3. Foreningen hæfter over for tredjemand kun med sine aktiver.
Stk. 4. Bestyrelsen disponerer over foreningens midler.
Stk. 5. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
§10
Regnskab og Revision
Stk. 1. Foreningens reviderede regnskab forelægges hvert år til godkendelse ved den ordinære
generalforsamling.
Stk. 2. På den ordinære generalforsamling vælges for 2 år ad gangen en revisor og for 1 år ad
gangen en revisorsuppleant.
Stk. 3. Revisoren skal hvert år gennemgå det samlede regnskab, udføre afstemning og
bilagskontrol, samt kontrollere kassebeholdningen, og bankbeholdning.
Stk. 4. Uanmeldt revision og kasseeftersyn kan foretages.
§11
Vedtægtsændring
Stk. 1. Ændringer af vedtægterne kan kun ske på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2. Til vedtagelse kræves, at mindst 2/3 af de i generalforsamlingen stemmeberettigede
medlemmer, stemmer for forslaget. Disse skal udgøre mindst 20 % af alle stemmeberettigede
medlemmer.
§12
Foreningens opløsning
Stk. 1. Hvis det på en generalforsamling viser sig umuligt at få valgt en bestyrelse, medfører dette en indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling inden 4 uger, hvor der gøres et nyt forsøg på atdanne en bestyrelse.
Hvis det atter viser sig umuligt at få valgt en fuldtallig bestyrelse, fortsætter foreningen med detantal bestyrelses medlemmer der måtte være valgt og godkendt på den ekstraordinære
generalforsamling.
Stk. 2. Foreningen opløses hvis der er mindre end 5 aktive og betalende medlemmer til klubben.
Stk. 3. Opløsning af foreningen kan besluttes af 2 på hinanden følgende generalforsamlinger,
hvoraf den ene skal være ordinær – med mindst 3 og højst 6 ugers mellemrum – med 3/4 af de
fremmødte stemmer.
Stk. 4. I tilfælde af ophør anvendes rekvisitter eller midler efter sidste generalforsamlings afgørelse.
De skal dog tildeles almennyttige formål i København.
Stk. 5. Dog skal alt deponeres i mindst et år, for at tilgodese en genstart af foreningen.
§13
Pædofiliforebyggelse
Stk. 1. Bestyrelsen har ansvaret for at indhente pædofili attester af ledere/instruktører 1 gang årligt. Se tillæg.
Stk. 2. Bestyrelsen har ansvaret for etiske regler.
Vedtaget på den ordinære generalforsamling x. april 2007.
Bestyrelsen pr. 28. april 2008
| Formand |
Jean Ascher |
Tlf: 65 96 80 20 |
| Næstformand |
Lasse Smedegaard |
|
| Bestyrelsesmedlem |
Francois Mogensen |
|
| Bestyrelsesmedlem |
Peter Eriksen |
|
| Bestyrelsesmedlem |
Michael Bohn |
Tlf: 3874 2450 |
| Bestyrelsesmedlem |
Jan Stadsbjerg |
Tlf. 4494 2214 |
| Revisor |
Morten Liisberg |
|
|